søndag den 28. april 2013

Paleo pizza

Her kommer en opskrift på paleo pizza



Ingredienser

20 gram sesamfrø

90 gram mandler

35 gram solsikkekerner

15 gram græskarkerner

175 gram gulerødder

80 gram squash/zucchini/courgette (Svarer til en 1/3)

En sjat olivenolie

Smag til med Chili, tørret og kværnet – ca. ½ tørret ikke for stærk chili ellers brug chili flage-krydderi

Smag til med Paprikakrydderi – lidt ad gangen indtil dejen bliver rødlig

2 stk æg (små)


Fremgangsmåde

Blend alle kerner og frø til så fin en mel som muligt. Hæld melet over i en skål.

Blend dernæst grønsagerne, så det bliver helt fint. Hæld denne blanding ned i skålen med melet.

Hæld de øvrige ingredienser i skålen; start med at røre lidt olivenolie i, dernæst så meget chili som du ønsker. Paprika er ikke nødvendigt, men jeg brugte så meget at blandingen lige nøjagtig blev rød. Disse røres sammen i blandingen og dernæst røres to små æg i.

Læg et stykke bagepapir på en pizzaform, (hvis det haves) Spred dejen ud på denne og sæt pizzabunden ind midt i ovnen på en rist (så den kan få varme nedefra også).

Forbag pizzabunden i mindst 15. Min ved 175 grader. Dernæst kig til den hver 2 x 5 min.
Bunden er færdig når den ikke længere er blød på overfladen, siderne er blevet lidt
mørke og overfladen begynder at tage en anelse farve. Bunden bliver sprød men
stadig blød indeni, når den er færdig.

Så skal der fyld på, og her vælger du jo selvfølgelig selv dit ynglings fyld.

Jeg har brugt:
Først lagt et godt lag kødsauce over hele pizzaen, ikke for meget på midten. Husk
at kødsaucen ikke må være for flydende!
Dernæst skåret en peberfrugt i strimler og lagt over det hele. Så har jeg skåret en tomat i tern og lagt på. På Peters halvdel kom der også løg.

Derefter dryssede vi lidt oregano udover pizzaen

Så skal pizzaen ind i ovnen og blive bagt færdig med fyld på.

HOLD ØJE! Det afhænger af ovnen, og hvordan du gerne vil have din pizza. Ved os tog det ca 8-10 min.

Krydres med frisk oregano og frisk timian.


Er der andet fyld man kunne tænke sig, kan man bruge det. Det er kun fantasien der sætter grænser :)




"En vegetar er en person, der ikke vil spise noget, som kan få børn."
David Brenner ( 1945- )





Ingen kommentarer:

Send en kommentar