onsdag den 8. maj 2013

Citronmarengs-cupcakes med lemoncurd

Dette er nok blevet min ynglings cupcake over dem alle! 
Det er en frisk cupcake som ikke bliver for sød eller kvalmende :) 

Lemoncurd

Dette giver til et syltetøjsglas

Saften fra 4 økologiske citroner + revet skal fra 2 af citronerne
3 æg
170 gram sukker
70 gram smør i tynde skiver

Citronsaft, æg og sukker piskes sammen i en gryde ved middelvarme ( det må ikke koge ). Pisk i et par minutter. Derefter tilsættes citronskal og smør og fortsæt med at piske, indtil det begynder at tykne. Når konsistensen er helt rigtig ( blevet tykkere i det ) tages det af varmen og sigtes ned i det glas det skal opbevares i. 
Det kan nok holde omkring 2 uger på køl ( måske længere, men jeg fik brugt mit efter 2 uger )

Lemoncurd er meget brugt i England. Det kan også bruges til at smører på sine boller eller i en lagkage. 


Cupcakes

Der bliver cupcakes til ca. 16-20 stk, alt efter størrelsen

Dej

80 gram usaltet smør blødgjort
280 gram sukker
240 gram hvedemel
1 spsk bagepulver
1/4 tsk salt
2 tsk skal af økologisk citron, fintrevet
2 store æg
2,5 dl sødmælk


Varm ovnen op til 190 grader, og læg papirsforme i en muffinsform ( kan undlades hvis man har silikoneforme )

Rør smør, sukker, mel, bagepulver, salt og citronskal sammen i en skål med en elektrisk mikser eller i en røremaskine, der kører på lav hastighed. Det skal komme til at ligne krummer.

Slå æggene ud i en kande, tilsæt mælk, og rør det sammen. Hæld langsomt 2/3 af æggeblandingen i smørblandingen, imens røremaskinen stadig kører. Skru op på middel hastighed, og rør den sammen til en glat dej. Skrab skålens sider ned, og kom resten af æggeblandingen i. Rør dejen på middel hastighed indtil dejen er glat og ensartet. 

Fordel dejen i formene ( fyld dem 2/3 ). Bag kagerne i ovnen. Start med 10 min, og tjek dem derefter. De må gerne mærkes lidt bløde i det, så de stadig er lidt svampede. Men prøv dig lidt frem, da der ikke er 2 ovne der bager ens. 

Når kagerne er kølet af skæres der et stykke af i midten. Hullet fyldes med lemoncurd og det udskåret stykke kage kommes på igen.


Glasur

100 gram sukker
2 æggehvider

Kom sukkeret i en gryde, og kom vand over ( kun så det lige dækker! ). Bring det i kog.

Pisk æggehviderne til de skummer.

Lad sukkervandet koge i 5-10 min. 

Rør sukkervandet i æggehviderne på middel hastighed. Når alt sukkervandet er i, skrues der op på høj hastighed, og der piskes til undertiden af skålen føles lun. Marengsmassen bør have firdoblet sin størrelse og været meget glat, hvid og skinnende

Smør marengsmassen på kagerne. Svid kort marengsmassen med en gasbrænder, så massen ser ud som om det er bagt. Pas på de ikke får for meget! 


Det sidste der mangler er bare at spise dem :) 





Dette blev det færdige resultat, og de smager skønt af sommer og sol :)


"Den, som mister rigdom, mister meget. Den, som mister en ven mister mere. Men, den som mister sit mod, mister alt."

Ingen kommentarer:

Send en kommentar