lørdag den 1. juni 2013

Roulade

Peter er i praktik lige nu, og de mener åbenbart ikke at de kan undvære kage i en hel uge.
Så jeg valgte at lave en roulade til dem så de kunne få deres sukkertrang stillet :) 



Ingredienser: ( til bunden ) 

3 æg
100 gram sukker
1 vaniljestang


Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og bland dem med sukkeret.





Pisk æg og vaniljesukkeret hvidt, indtil piskerisene efterlader spor





Sigt 70 gram hvedemel ned i blandinden, og vend det forsigtigt rundt med en metalske. Pas på du ikke slår luftboblerne i stykker, da det er det som skal få den til at hæve :) 
Kom dejen ud på et stykke bagepapir i en rektangel. Pas igen på ikke at ødelægge luftboblerne.





Kom bunden i ovnen ved 175 grader indtil den er gylden. Pas på den ikke får for meget, da den så bliver svær at rulle. Den må gerne være lidt svampet i det når man mærker ved den.





Tag et stykke bagepapir og strø sukker på. Kom bunden på, så den "brune" del ligger på sukkeret.
Lav enten selv en marmelade, eller brug en færdigkøbt en. Skær kanterne til og kom marmeladen i et tyndt lag over det hele.





Kom nu de bær på som du ønsker. Jeg har brugt hindbær og blåbær. Jeg har skåret dem i mindre stykker, så de ikke virker for voldsomme :) jeg har kun kommet bær på halvdelen, men man kan sagtens komme dem på hele bunden. Jeg har bare tit den erfaring at alt fyldet så falder ud, fordi jeg ikke kan begrænse mig :) 






Derefter har jeg kommet hvid chokolade på og revet citronskal.





Rul nu rouladen sammen, dog uden at få alt fyldet til at vælte ud :) 
Pynt kagen med det man kunne tænke sig. Jeg har pyntet den med smeltet chokolade ( hvid og lys ), finthakket mandler og revet citronskal.






Tips: 

Kom en smule cointreau ( eller andet alkohol ) på bunden.

Kom evt hakkede mandler sammen med bærerne.

Kom finthakket mandler i dejen til bunden





"Det går med historier ligesom med mange mennesker, de bliver kønnere  og kønneremed alderen, og det er så fornøjeligt."






Ingen kommentarer:

Send en kommentar